6021 Control Unit


60052 Transformer


Marklin 6021 Control Unit - Brugervejledning EN
Marklin 6021 Control Unit - Brugervejledning DE


Marklin 6021 Control Unit - Programmering af MFx-lokomotiver - Vejledning - DE
Marklin 6021 Control Unit - Programmering af MFx-lokomotiver - Vejledning 2 - DE

Control Unit 6021 - Uhlenbrock 6021 Adapter
Control Unit 6021 - Nye muligheder med Uhlenbrock Produkter


Tilslutninger til 6021 Control Unit.
DIP-Switch indstillinger på bagsiden af 6021 Control Unit.
Udokumenterede funktioner i 6021 Control Unit.
Programmering af MFx-lokomotiver med 6021 Control Unit.
Liste over CV-register.
MFx Lokomotiver og analog drift



Cental styreenhed med indbygget styreenhed, som forsyner anlægget med strøm og styrekommandoer. Den indbyggede styreenhed har de samme styrefunktioner som Control 80f enheden. Tilslutningsklemmer til en Transformer (6002 / 60052) og til skinnerne. Et tilslutningstik til en Booster (6017). Udgangsstrømmen udgør maximalt 2,5 A. 6021 forener 3 funktioner i en enhed. For det første er den en kørekontrol til styring af lokomotiverne og for det andet er den en Booster til forsyning af anlægget med styre og skifte-strøm og endelig er den Central-enheden, som samtlige afgivne styrekommandoer til og fra andre enheder, løber igennem. (se illustrationen herunder)



6021 samler og lagrer samtlige styre & skifte-kommandoer og sender det som Informationssignal til Skinnerne. 6021 kan snakke med op til 80 lokomotiver seperat. Med det numerisk tastatur kaldes der op til adresserne fra 01-80, hvor nummeret på det kaldte tog vises i displayet på 6021-enheden. Derefter kan toget styres og de i lokomotivet indbyggede funktioner så som Lys, TELEX-kobling eller Røg-generator kan aktiveres eller deaktiveres. Kalder Du op til en anden adresse på et andet lokomotiv, kører det første lokomotiv videre med den sidst indstillede hastighed.


Control Unit 6021 udgør hjertet i det digitale system. Der er kun behov for at anvende en Control Unit 6021 til et banelayout og andre kontrol enheder kan tilsluttes til 6021. Control Unit 6021 får strøm fra en transformer via den gule ledning (mærket "L") og den brune ledning (mærket "O"). Enhver transformer som har 16 Volt AC Udgang, vil kunne anvendes, men f.eks Marklin 6002 eller 60052 transformere vil være det optimale udgangspunkt.
Det skal dog også siges hertil, at transformere som har en større forsyning end 50 Watt vil ikke være mere produktive, da Control Unit 6021'ens udgangsforsyning kun har en maksimal effekt på 50 Watt. Kontrolpanelet i sig selv bruger omkring 8 Watt, mens de fleste tog ikke bruger mere end ca 10 Watt. Således vil det være nødvendigt at tilføje en Booster-enhed, hvis man har planer om et større modeljernbane anlæg.


Control Unit 6021 forbindes med skinnerne med en anden Brun ledning og en rød ledning (Mærket "B")



Der skal udvises den største forsigtighed og omhyggelighed, således at ledningerne er forbundet korrekt og strømen skal være slukket, i mens ledningerne monteres på skinnerne. Sluk eller fjern stikket til transformeren når du udfører denne procedure. Elektronikken er meget sart overfor kortslutninger, som måske kan opstå når du monterer ledningerne. Ledningstapperne på bagsiden af Control Unit 6021 er indfarvet med samme farve som ledningerne som bruges til at forbinde dem til enten Transformeren eller Skinnerne. Den røde lampe i øvre højre side vil lyse op når enheden er forbundet korrekt til Transformeren og strømmen tilsluttes.



Tilslutninger til 6021 Control Unit :




Control 80f og Interface enhederne tilsluttes i højre side af 6021, enten direkte eller via forlængelseskabler, som kan anskaffes fra Marklin. Kablet på 180 cm længde har produktnr: 6038 og kablet på 60 cm længde har produktnr : 6039.
Det korte kabel giver en vis afstand mellem enhederne, således at tog-operatørerne kan stå side om side ved kontrolpanelerne. Når en Control 80f enhed er tilsluttet til Control Unit 6021 i højre side, kan man tilslutte yderligere Control 80f enheder til den påsatte Control 80f eller et 6050 / 6051 Interface i højre side af Control 80f, enten direkte eller via kablerne 6038 eller 6039. Der er mulighed for tilslutning af op til 9 enheder i højre side af 6021 CU.


Control Unit 6021 tillader tilslutning af op til stk Control 80f enheder. Disse 10 kontrollere kan kontrollere enhver af de 80 tog på banen. Control Unit 6021 har indbygget hukommelse, som holder styr på hvilket tog som der aktuelt bliver adresseret til, fra enhver af de tilsluttede Control 80f enheder. Hvis en anden person forsøger på at tilgå adressen på det samme tog, som den første person kommunikerer med, fra en anden Control 80f enhed, vil Control Unit 6021 sørge for et visuelt blinkende signal på den person's Control 80f enhed, for at gøre ham opmærksom på at dette togs adresse i øjeblikket er i brug af en anden operatør.


Keyboard-enhederne (6040) eller Memory-enhederne (6043) tilsluttes i venstre side på Control Unit 6021. De kan også gøre brug af forlængerkablerne 6038 eller 6039 for at skabe en vis afstand mellem de operatører som betjener Kontrolpanelerne. Hvis der kun er en operatør som betjener anlægget er det dog det bedste hvis de er sat tæt sammen.


Hvis der opstår overbelastning eller en kortslutning opstår kortvarigt, vil lokomotiverne stoppe og de tilføjede funktioner kobles fra og LED-displayet på Control Unit 6021 vil gå i sort. Hvis forstyrrelsen varer under 2 minutter, skal du blot trykke på den grønne "GO" knap på Control 80f enheden for at vende tilbage til normal operation. I tilfælde af længere forstyrrelser, skal alle kommandoer omprogrammeres.


Det er muligt at designe et banelayout således at der er mere end 1 Control Unit 6021 til stede. Denne type layout gør det nødvendigt at opdele banen i flere sektioner, således at de 2 stk Control Unit 6021 ikke konflikter med hinanden. Denne form for operation styres så med andre seperate kontrol enheder. Forskellen er så at når toget bevæger sig fra en strømforsynings mæssigt adskilt del af banen til en anden, at Du skal huske at det samme Togs adresse skal indtastes i den adskilte del af banens Control 80f enhed og der skal indbygges en laske i midtersporet for at adskille strømkredsene fra hinanden.


Årsagen til at nogle måtte ønske at anvende mere end en Control Unit 6021 ligger i det faktum, at det kun er muligt at tilslutte op til 10 Control 80f enheder til en Control Unit 6021. Ovenstående metode er en af måderne hvorpå det er muligt at have flere end 10 brugere i gang med at køre til rangere samtidigt. Andre årsager som vil gøre det nødvendigt med mere end en Control Unit 6021 er anlæg, som har mere end 256 kontaktpunkter på anlææget. Dette nødvendiggør brugen af flere Keyboards (6040) og adresser, som kan tilføjes til en Control Unit 6021.


Eksempel på opsætning af Marklin Digitale enheder til et større anlæg :




Eksemplet kunne være en større bane på ca 100 m2, hvor banen er opdelt i 5 afsnit, hvor hver Booster forsyner et bane-afsnit med strøm og digitale signaler.



DIP-Switch indstillinger på bagsiden af 6021 CU :



Dipswitch Nr : ON OFF
1 Gammel Marklin Protokol de-aktiveret, hvis Dipswitch 2 er sat til ON, ellers ingen effekt. Gammel Marklin Protokol aktiveret
2 Ny Marklin Protokol aktiveret Ny Marklin Protokol de-aktiveret
3 Hurtig (fortløbende) overførsel af kommandoer til skinnerne (Dipswitch 2 skal være sat til ON)
Dekodere med Chip 701.13 kan ikke benyttes hvis DIP 3 er sat ON
Ligeledes er der Problemer med Lenz Marklin Dekodere
Standard overførsel af kommandoer til skinnerne.
4 Reducerer udgangsstrømmen til ca 12 Volt på skinnerne. Fuld strøm til skinner, normal tilstand.



Udokumenterede funktioner i 6021 Control Unit :


Bemærk : DIP-switch på bagsiden af 6021 CU skal være indstillet som vist herunder.



Med denne indstilling bruger 6021 CU det nye Motorola-format.


Taste-kombination : Beskrivelse :
90 93 Lokomotiver som er stoppet med Tastekombination 99 93 kører videre.
Lokomotiver med Startforsinkelse starter langsomt op og kører videre.
91 93 Data som er i bufferen til "Refresh"-cyklusen slettes.
Køretrin sættes til 0.
Kørselsretningen ændres til "Fremad"
Function og F1-F4 udkobles.
Dette pågår indtil brugeren påny vælger adresse eller aktiverer en funktion på 6021 CU.

92 93

Alle 80 adresser optages i "Refresh"-cyklusen.
94 93 Versionstest af Software.
LED-lampen blinker enten en, to eller tre gange. En 6021 CU købt i Juli 2003 blinker 3 gange.
95 93 Når 6021 CU indkobles, genoprettes automatisk køretrin, kørselsretning og funktionerne F1-F4 tilstand.
"Function" genoprettes ikke.
97 93 Genopretning af sidste drifts-tilstand.
Gives denne kommando genoprettes den sidste tilstand som 6021 CU var i, inden den blev frakoblet.
I 6021 version "3 blink" (Se 94 93) genoprettes køretrin, kørselsretning, tilstanden af "function" og F1-F4.
99 93 Alle lokomotiver stoppes.
Lokomotiver med Bremse-forsinkelse bremses langsomt ned.
Spænding bibeholdes til skinnerne.
Derved er det stadigvæk muligt at skifte indstilling på sporskifter.
Se også 90 93


Programmering af MFx-lokomotiver med 6021 Control Unit :


Det er muligt at programme MFx-lokomotiver med 6021. Herunder finder du en vejledning til programmeringen.


  1. Tryk samtidig på STOP og GO-tasten på 6021, indtil tallet 99 viser sig i LED-displayet.
  2. Tryk herefter på STOP-tasten.
  3. Indtast den aktuelle Lokomotiv-adresse.
  4. Hold konstant fartregulatoren i omskifter-tilstand og tryk samtidig på GO-tasten.
  5. Lyset på lokomotivet skulle nu gerne begynde at blinke. Hvis dette ikke er tilfældet, gentag Step 1-4.
  6. Indtast Register/CV-nummer på den Parameter der skal ændres [ Se listen herunder ].
  7. Foretag "en" omskfitning af køreretning ved at dreje fartregulatoren helt til venstre, ligesom du
      normalt vil skifte køreretning.
  8. Indtast den nye værdi for det valgte Register/CV. [ Se listen herunder ].
  9. Foretag igen "en" omskiftning af køreretning ved at dreje fartregulatoren helt til venstre, ligesom du
      normalt vil skifte køreretning, for at lagre værdien i det aktuelle register.
10. Skal der foretages yderligere ændringer af værdierne i et Register, gentages step 6-9.
11. Programmering afsluttes med et tryk på STOP-tasten.
12. Tryk nu på STOP og GO-tasten samtidig, indtil tallet 99 viser sig i LED-displayet.
13. Herefter trykker du på GO-tasten for at kunne styre lokomotivet.



CV-registre for MFx Decodere der kan tilgås med 6021 Control Unit


MFx Decoder Funktion : Register : Forklaring : Værdi Omr Fabriks Inds.
Lokomotiv Adresse 01 Indstiller lokomotivets adresse. 01-255 03
Mindste Hastighed 02 Fastlægger togets mindste hastighed. 01-63 03
Opstarts-forsinkelse (AFV) 03 Angivet værdi x 0,25 angiver tiden fra togets stilstand til toget har opnået maksimalhastighed. 01-63 16
Bremse-forsinkelse 04 Angivet værdi x 0,25 angiver tiden fra togets maksimalhastighed indtil toget holder stille. 01-63 12
Maksimal Hastighed. 05 Angiver togets maksimale hastighed. 01-63 63
Reset Lokomotivet til Fabriksindstilling 08 Resetter lokomotivet tilbage til de oprindelige indstillinger, som den er leveret med fra Producent. 08  
Lastregulering (Reference) 53 Parameter 1 (Regulerings-reference ) bestemmer højden på spændingen som må komme tilbage fra Motoren .
Jo bedre virkningsgrad på motoren, jo højere kan denne værdi sættes.
Hvis lokomotivet ikke opnår maksimalhastighed, skal denne værdi sættes ned.
01-63 35
Lastregulering (K-Andel) 54 Parameter 2 ( P-Andel ) bestemmer hårdheden/hurtigheden af reguleringen.
Jo højere værdi der angives, desto hurtigere regulerer dekoderen motoren, uanset om Motoren kan følge med eller ej.
01-63 24
Lastregulering (I-Andel) 55 - 01-63 24
Lastregulering (Reguleringsindflydelse) 56 - 01-63 63
Lagringsmuligheder : ²
00 = Intet lagres.
01 = Nominel køretrin.
02 = Funktion-indstillinger.
04 = Opstart med tids-forsinkelse.
73 - 01-07 03
2 Motorola Adresse. (til F5-F8 med 6021)¹ 75 - 01-255
(01-80 med 6021)
00
Startspænding Analog AC 78 - 01-63 25
Højeste hastighed Analog AC 79 - 01-63 63

¹) 2. Motorola-adresse bør såvidt det er muligt være værdien i CV 1 + 1 (Eksempel : CV1=39, CV75=40)
²) Ved problemer med bremsestrækninger og opstart efter bremsning omkring signaler i digital drift, bør     værdien i CV73 sættes til 07.


Følgende CV-registre er kun tilgængelig på Lyd-dekodere :


MFx Decoder Funktion : Register Forklaring Værdi område : Grundværdi
Lydmodus 1 57 Tidsafstand mellem Dampstød 01-63 10
Lydmodus 2 58 Triggerimpuls 01-63 58
Kørelyd 59 Aktivering ved minimum omdrejningstal 01-63 32
Kørelyd 60 Aktivering ved maksimum omdrejningstal 01-63 55
Lydstyrke 63 Angiver lydstyrke niveau 01-63 63
Aktivering Bremselyd 64 64 01-63 ?



MFx Lokomotiver og analog drift


MFx Lokomotiver der sættes på en Analog bane genkender selv driftsspændings-formen på transformatoren og vil opføre sig som et almindeligt tog. Jo mere du skruer op på regulatoren, jo hurtigere kører toget og omskiftning af kørsels-retningen fungerer som du er vant til. Lyset er ligeledes konstanttændt. Der er dog ikke mulighed for at anvende funktioner F0 - F15 på en analog bane.
Det er dog på de nyere ESU Decodere mulighed for at ændre parametre i decoderen som har betydning for den analoge drift med MFx-decodere og Multiprotokol Decodere, så som konstant aktivering af F0 og F1-F8.
(Se brugervejledninger for de respektive decoder, Lokpilot 3.0, Lokpilot 3.0 MFX, Loksound 3.5 m.m)

! ! ! VIGTIGT ! ! !
Anvend IKKE de gamle blå transformere til styring af MFx-lokomotiver, da du kan risikere at brænde Mfx-decoderen af pga den højere udgangsstrøm når du bruger omskifter-funktionen på disse transformere.
(Se dette indlæg på : Stummis Modellbahnforum - Ældre Transformatorer skadelig for MFx-decoder )

De nyere transformere i hvidt hus har dog ikke dette problem og kan godt anvendes uden problemer.